
Kære medlemmer af Grundejerforeningen Birkely. Fra gammel tid er der en række ret strenge servitutter og regler om vedligehold af parcellerne, bl.a. må bevoksning i skæl være max 3 meter højt. Det er vel de færreste, som ønsker disse regler håndhævet 100 % i dag. Men det er alligevel væsentligt, at parcellerne bliver passet, så området fremstår vedligeholdt. Især er det vigtigt, at bevoksning og træer ud mod vej overholder kommunens krav, således at skraldebil m.m. kan komme frem uden at blive generet af grene, der rager ud over vejen. Og at stier er fremkommelige, så vi alle kan færdes uden problemer i området. Derudover bør alle være interesserede i at medvirke til den gode stemning i området ved at træer m.v., der er til gene for naboer, bliver vedligeholdt, ligesom træer der (ved næste storm) er i fare for at vælte ned i eget eller i naboens hus, bør beskæres eller fældes. Bestyrelsen har gennemgået området og fundet et antal parceller, som IKKE bliver vedligeholdt. Vi kontakter disse medlemmer direkte med en beskrivelse af, hvad der skal udføres på parcellerne. Reglerne er, at såfremt ovennævnte ikke efterkommes, kan grundejerforeningen få arbejdet udført for ejerens regning. Vi vil anmode om, at alle medlemmer vil bruge efteråret til af bringe forholdene i overensstemmelse med ovenstående. God arbejdslyst. PS. Fællesarealer - Der pågår løbende oprydning og etapevis beskæring/fældning på fællesarealerne Entreprenører som kan hjælpe med træfældning findes i lokalaviser etc. men her er lige et par forslag: Stubmanden tlf. 24485640 www.stubmanden.dk J.H. Hansen, Træfældning tlf. 51310767 Knud's Maskinudlejning og Service tlf. 21606544 Læs mere under praktiske informationer i hovedmenuen.
Har du har haft håndværkere på besøg, og er du ikke tilfreds med udførelsen af deres arbejde, prisen, leverancer, for dårlige materialer m.m. - så benyt dig af denne enestående "klageguide", og få problemet løst i en fart. Link til klageguide findes også under "Praktiske informationer" i hovedmenuen her på siden.
Bestyrelsen har fået en henvendelse fra vores renovationsarbejder, som beder os om at komme aske samt indhold af tømte kattebakker og lignende, i lukkede poser inden det smides i affaldscontaineren. Ligeledes skal vi huske at vende håndtagene på containeren ud mod vejen, således at han undgår at skulle vende mange hundrede containere om dagen. Kære medlemmer Det er med stor glæde vi i dag kan meddele, at de 3 hjertestartere som grundejerforeningerne Birkely, Ingershøj og Plantagen i fællesskab har indkøbt, nu er installeret og klar til brug, om end dette forhåbentligt aldrig bliver nødvendigt. Placeringen af de 3 startere i området er: Hvidtjørnevej ud for nr. 7 Karens Mindevej ud for nr. 26 Lizzivej mellem de grå containere og Planetvej Se kort med placering her Placeringerne er valgt således, at ingen medlemmer af de 3 foreninger har mere end 500m i fugleflugt til nærmeste starter, hvis uheldet en dag er ude. Hvorvidt starterne i tilfælde af de skal i brug, vil blive afhentet af folk til fods, på cykel eller i bil kan ingen på forhånd vide. Bestyrelserne i de 3 foreninger har derfor vurderet, at de aktuelle placeringer er det bedst mulige kompromis mellem tilgængelighed og afstand. De 3 startere er blevet registreret på www.hjertestarter.dk, og vil således også blive vist i TrygFondens hjertestarter app, som viser nærmeste hjertestarter, hvor end i landet man måtte opholde sig. Alle medlemmer opfordres til at printe, læse og gemme vedhæftede manual for hjertestarterne, således man har en ide om hvad der skal gøres, såfremt det en dag skulle blive alvor. Se manual/brugervejledning her Endvidere opfordres alle medlemmer til at lægge mærke til, om en diode lyser i skabene, når man tilfældigt går forbi en af de 3 startere. Hvis dette ikke er tilfældet, bedes man kontakte sin bestyrelse. Der vil blive arrangeret kursus i brug af hjertestarter samt hjertemassage lørdag d. 15/9 på Bregninge Skole. Nærmere detaljer følger. M.v.h. BestyrelsenVedligeholdelse af parceller...
Med venlig hilsen Bestyrelsen.Et godt naboskab...
Hegn og et godt naboskab - Hegnsloven Klagemuligheder over dårligt håndværk...
Henvendelse fra vores renovationsarbejder...
Således undgår vi, at han skal stå og indånde støvskyer fra de nævnte effekter ved tømning af vores containere.
Adgangsvejen fra skel til affaldsbeholderen skal opfylde følgende krav:
Hjertestartere
