top
logo


Indkaldelse til generalforsamling 2020

Bemærk venligst at datoen for generalforsamlingen, foreløbig er udsat til 14. Juni kl.11.00 - 2020.

Dagsorden samt bestyrelsens beretning HER

Regnskab HER

Budget HER

Info vedr. opstart af vores nye IT system samt Net´s aftale

Kaldred d. 14. dec. 2019


Det er ForeningLet, der sammen med Net´s, nu sender opkrævninger ud. Hvor det før var banken, der var mellemled mellem Grundejerforeningen og Nets, er det nu ForeningLet,(
www.foreningLet.dk), der varetager dette.  

Dit medlems nr. står under dit navn og adresse på den mail vi har sendt ud. Vi beklager at teksten ”medl.nr”  ikke er kommet med i skrivelsen.

Vi ved godt at fristenfor tilmelding til PBS er ret kort varslet. Vores erfaringer viser, at ikke alle grundejere når at reagere på den første henvendelse.

Vi har derfor beregnet tid til, at sende reminder ud først i det nye år. Af samme grund er sidste rettidige indbetalingsdato rykket eén dag, fra 31. januar til 1. februar, hvilket har givet yderligere tid til, at få så mange tilmeldinger til PBS som muligt på plads og derved spare foreningen for tid og udgifter til oprettelse og udsendelse af girokort.  

Det er og har været et kæmpe arbejde/puslespil, at sætte det nye system op og nå hertil, hvor vi er nu. Vi er dog ikke helt færdige endnu. Men det kommer. Vi forventer at i løbet af foråret vil det være muligt for den enkelte grundejer at logge sig in på eget ”kontoblad” og se samt evt. rette/ tilføje nye oplysninger. Det kan være ny adresse, mail eller tlf.nr. som ikke er aktuelt mere.

Det ville unægtelig have været meget lettere, at sende opgaven ud i byen. Men vi valgte at spare foreningen for disse udgifter og i stedet modtage support fra Kaldred 67, der har arbejdet med det samme system de sidste 5 år. Det har givet os en stor indsigt i arbejdsgangene, som vi kan bruge fremadrettet.

 

Det skal pointeres, at vores support person IKKE har haft adgang til medlemskartoteket.


Angående opkrævningsgebyr kr. 50,-

Gebyret vil selvfølgelig ikke blive opkrævet ved opstart og førstegangs-udsendelse af girokort til indbetaling af kontingent med forfald senest d. 1. februar 2020.

Grundejere, der fremadrettet ikke ønsker at tilmelde deres betaling til PBS, vil blive opkrævet opkrævningsgebyr.

Vi beklager ”børnesygdommene” i forbindelse med udsendelsen af denne præmiere mail.

Vi har virkelig gjort vores bedste og vi lærer forhåbentlig af det.

 

 

Med dette vil Bestyrelsen i GF- Birkely sige tak til alle vore medlemmer for et godt samarbejde i årets løb, samt ønske alle en

 

 

godjul

 

 

Billeder fra arbejdsdag 30. marts 2019

Bestyrelsen takker for det store fremmøde, og det flotte stykke arbejde.

IMG 1738  IMG 1742  IMG 1751  IMG 1754

Billeder fra GivLiv kursus

Her er lidt stemningsbilleder fra intro-GivLiv kursus, Bregninge friskole, 15-09-2018.

Bregninge001   Bregninge014   Bregninge024

Bregninge031   Bregninge079   Bregninge095

Bregninge099   Bregninge110  Bregninge029

info vedrørende fibernet i GF-Birkely

Ønsker du at komme på fibernet, så klik for info her...

 

Vedligeholdelse af parceller...

Kære medlemmer af Grundejerforeningen Birkely.

 

Fra gammel tid er der en række ret strenge servitutter og regler om vedligehold af parcellerne, bl.a. må bevoksning i skæl være max 3 meter højt.

 

Det er vel de færreste, som ønsker disse regler håndhævet 100 % i dag. Men det er alligevel væsentligt, at parcellerne bliver passet, så området fremstår vedligeholdt. Især er det vigtigt, at bevoksning og træer ud mod vej overholder kommunens krav, således at skraldebil m.m. kan komme frem uden at blive generet af grene, der rager ud over vejen. Og at stier er fremkommelige, så vi alle kan færdes uden problemer i området.

 

Derudover bør alle være interesserede i at medvirke til den gode stemning i området ved at træer m.v., der er til gene for naboer, bliver vedligeholdt, ligesom træer der (ved næste storm) er i fare for at vælte ned i eget eller i naboens hus, bør beskæres eller fældes.

Bestyrelsen har gennemgået området og fundet et antal parceller, som IKKE bliver vedligeholdt. Vi kontakter disse medlemmer direkte med en beskrivelse af, hvad der skal udføres på parcellerne.

Reglerne er, at såfremt ovennævnte ikke efterkommes, kan grundejerforeningen få arbejdet udført for ejerens regning.

Vi vil anmode om, at alle medlemmer vil bruge efteråret til af bringe forholdene i overensstemmelse med ovenstående.

God arbejdslyst.


Med venlig hilsen Bestyrelsen.

 

PS. Fællesarealer - Der pågår løbende oprydning og etapevis beskæring/fældning på fællesarealerne

 

Entreprenører som kan hjælpe med træfældning findes i lokalaviser etc. men her er lige et par forslag:

Stubmanden tlf. 24485640 www.stubmanden.dk

J.H. Hansen, Træfældning tlf. 51310767

Knud's Maskinudlejning og Service tlf. 21606544

 

 

Et godt naboskab...

 godt naboskab
 

Læs mere under praktiske informationer i hovedmenuen.
Hegn og et godt naboskab - Hegnsloven 

Klagemuligheder over dårligt håndværk...

Har du har haft håndværkere på besøg, og er du ikke tilfreds med udførelsen af deres arbejde, prisen, leverancer, for dårlige materialer m.m. - så benyt dig af denne enestående "klageguide", og få problemet løst i en fart.

12

 Link til klageguide findes også under "Praktiske informationer" i hovedmenuen her på siden. 

Henvendelse fra vores renovationsarbejder...

Bestyrelsen har fået en henvendelse fra vores renovationsarbejder, som beder os om at komme aske samt indhold af tømte kattebakker og lignende, i lukkede poser inden det smides i affaldscontaineren.
Således undgår vi, at han skal stå og indånde støvskyer fra de nævnte effekter ved tømning af vores containere.

Ligeledes skal vi huske at vende håndtagene på containeren ud mod vejen, således at han undgår at skulle vende mange hundrede containere om dagen.

Adgangsvejen fra skel til affaldsbeholderen skal opfylde følgende krav:

  • Et jævnt og fast underlag af fliser, asfalt, beton eller lignende.
  • Mindst 1 meter bred.
  • Ingen stigninger på over 10 centimeter pr. meter.
  • Ingen trapper.
  • Fri passage hele vejen.
  • Døre og låger kan stå åbne af sig selv og være mindst 1 meter brede.
  • Fri højde over vejen på mindst 2,20 meter.
  • Ryddet for sne og is.
  • Saltet eller gruset i glat føre.
  • Kan du ikke opfylde kravene, skal du stille affaldsbeholderen ud til vejen senest kl 6.00 på tømmedagen.

RenoNorden.  

Velkommen til Kaldredgården's Put & Take...


Vi byder velkommen til

 

kaldredgaard putandtake

 

faceblink

 

Hjertestartere

Kære medlemmer

Det er med stor glæde vi i dag kan meddele, at de 3 hjertestartere som grundejerforeningerne Birkely, Ingershøj og Plantagen i fællesskab har indkøbt, nu er installeret og klar til brug, om end dette forhåbentligt aldrig bliver nødvendigt.

Placeringen af de 3 startere i området er:

Hvidtjørnevej ud for nr. 7

Karens Mindevej ud for nr. 26

Lizzivej mellem de grå containere og Planetvej

Se kort med placering her

Placeringerne er valgt således, at ingen medlemmer af de 3 foreninger har mere end 500m i fugleflugt til nærmeste starter, hvis uheldet en dag er ude.

Hvorvidt starterne i tilfælde af de skal i brug, vil blive afhentet af folk til fods, på cykel eller i bil kan ingen på forhånd vide. Bestyrelserne i de 3 foreninger har derfor vurderet, at de aktuelle placeringer er det bedst mulige kompromis mellem tilgængelighed og afstand.

De 3 startere er blevet registreret på www.hjertestarter.dk, og vil således også blive vist i TrygFondens hjertestarter app, som viser nærmeste hjertestarter, hvor end i landet man måtte opholde sig.

Alle medlemmer opfordres til at printe, læse og gemme vedhæftede manual for hjertestarterne, således man har en ide om hvad der skal gøres, såfremt det en dag skulle blive alvor. Se manual/brugervejledning her

Endvidere opfordres alle medlemmer til at lægge mærke til, om en diode lyser i skabene, når man tilfældigt går forbi en af de 3 startere. Hvis dette ikke er tilfældet, bedes man kontakte sin bestyrelse.

Der vil blive arrangeret kursus i brug af hjertestarter samt hjertemassage lørdag d. 15/9 på Bregninge Skole. Nærmere detaljer følger.

M.v.h.

Bestyrelsen


bottom
top



Webmaster

bottom
 
© Grundejerforeningen Birkely - 2013 - CVR Nr: 34635471